Bulgarien og Biala

Kort over Sortehavskysten.
Sun Village ligger i Byala (Biala)

Beskrivelse af området:

Sun Village ligger i byen Biala (Byala), som ligger mellem Varna og Burgas.
 

SUN Village er et unikt arkitekttegnet resort med treplans luksusvillaer. Bygget i 2007. Et godt alternativ til charterbranchens ensartede lejlighedstilbud. Villaerne er beliggende i Biala 45 km syd for Varna. Biala betyder hvid på bulgarsk. Passende for en kystby badet i solens lys de fleste af årets dage. Der er kælet for detaljerne. Vandhunde hopper direkte i poolen eller i jacuzzien.

En gåtur på 250 meter fører dig ned til dejlig sandstrand med rent badevand og bølgeskvulp. 6- 7 km strand med varierende bredde (10-50 m). Bedre vand findes ikke mange steder i verdenen. Selv om det på ingen måde virker farligt er det masser al livreddertårne  og livreddere. Der er udlejning af solsenge og strandparasoller og masser af aktiviteter som massage, vandrutsjebane, vandcykler mv.

SUN Village's beboere og udlejningsgæster kan vælge at være sig selv eller at mødes  ved poolen eller i Biala områdets mange restauranter. Det er meget billigt at spise på restaurant i Biala. For en familie på 5 personer koster det ikke over 300 kr. incl. drikkevarer.
Priserne er helt i bund. God og billig vin, ca.7 kr. for en 1/2 liter velsmagende øl på restaurant. – og byer er i det hele taget langt fra så turistpræget som nabobyerne og bl.a Sunny Beach og Golden Sands.

Biala (Byala):

Byen består af cirka 3500 indbyggere. Forretningerne har åbent hele året, og om sommeren er aktiviteten i byen på sit højeste. Her finder du alt, lige fra håndarbejde til mærkevare kopier, lækre krydderier, lokal honning og meget andet.

- på hovedgaden inde i byen er der en bank (hvid bygning) med bankomat til at hæve penge. Der er også en bankomat ved det store turisthotel Byala Beach Resort.

- lige før banken (hvid bygning)  ligger der en skæg gammel isenkram-butik.

- ved hovedgaden ligger også torvet. Her er NETCAFE  ved turistinformation.

 
  i byen er der mange små købmandsforretninger. I det hele
taget er der en vældig vækst i butikslivet og vi må konstatere, at hvert år når vi kommer er der kommet mange nye forretninger til. Sidst spottede vi også en tilsyneladende meget moderne tandlægeklinik. Så har man mod på det og trænger til at få bisserne ordnet er vi overbevist om at der er mange penge at spare i forhold til de priser vi kender fra Danmark 

- på torvet er der frugt/grønt boder med meget rimelige priser.

- skråt overfor torvet, og ned af nogle trapper  - her ligger posthuset. Kun her kan købes frimærker og kort mm kan sendes herfra.

- Fra hovedgaden går en 2-sporet vej ned mod stranden. På denne gade ligger de fleste restauranter.

 

- Her er både godt og meget billigt at spise. – Drikkepenge sædvanlig ca. 10 %

 

- Kør fra Sun Village og drej til venstre ved købmanden. Vejen ender ved en lille havn.   – Det er en hyggelig lille tur og her er også en rigtig fin restaurant med fisk som speciale

- Besøg også VINE TASTE, som ligger ved omfartsvejen uden om Biala. Her kan man se indehaverens flotte vinkælder, høre ham fortælle levende om vinen og byen samt ikke mindst smage (og gerne købe) hans forskellige vine.

Generelt er det ved indkøb i Biala en vældig fordel at kunne Bulgarsk. Sprog som tysk og engelsk rækker ikke meget længere end dansk. Men vores erfaring er at man ved tegn og ved at pege klarer det hele, blot tager det nogen gange lidt længere tid. Men man har jo også ferie, så det er jo bare en del af oplevelsen.

AFSTANDE:

Til stranden         250 m
Til købmand         150 m
Til restauranter     250 m
Til busstation       100 m
Til Biala by           100 m
Til Obzor turistby      5 km

Fra Burgas lufthavn til Biala  er der ca. 73 km.

Fra Varna lufthavn til Biala er der ca.  53 km.

Gode spisesteder:

BIALA:
I Biala er der mange gode spisesteder ved den dobbelt vej fra hovedgaden og ned mod stranden.

En god fiskerestaurant ligger der i et sving på vej ud til den lille havn.  Fra Sun Village - kør til venstre i krydset ved købmanden.

Alt i alt spiser man både godt og rigtig billigt i Bulgarien.


Obzor:

-         en hyggelig turistby med butikker og masser af boder, som ligger kun ca. 5 km fra Biala. Byen er noget større end Byala og også mere turistpræget hvis man er til det.

-         Der er også en god og stor SPAR Supermarked.

Her er også masser af natteliv, hvis man er til det.

Lidt om Bulgarien...

Klima:

 °C

maj

jun

juli

aug

sep

okt

Dag

21

26

29

29

24

20

Nat

12

16

18

17

15

11

Hav

15

19

22

23

21

17

__________________________________________________________

Flyvetiden fra Danmark til Bulgarien er ca. 2 timer og 45 minutter.

I   2006 besøgte 94.000 danskere Bulgarien.

Tidsforskellen er +1 time (når klokken er 8 i Danmark, er den 9 i Bulgarien).

Bulgarien kom med i EU den 1. januar 2007.
_________________________________________________________________

Valutaenhed

Leva. 1 Leva = 0,5 Euro, cirka 3,81 kroner.

Bulgarsk mad

Det bulgarske køkken minder meget om det græske og tyrkiske køkken. Fetaost og hvidt brød er også daglige ingredienser for de lokale. Svinekød, oksekød, fisk, lam og kylling tilberedes meget lækkert.

Religion

Bulgarien er et vestligt orienteret land med kristne kulturværdier og en spændende og dramatisk historie. Den ortodokse kirke er den dominerende religion i landet, og 82,6 procent af indbyggerne er medlem af den bulgarske ortodokse kirke (kristen-ortodoks) 12 procent af befolkningen er muslimer, 0,6 procent katolikker og 0,4 procent protestanter
Aleksander Nevskij-katedralen i Sofia er en af de største ortodokse kirker i Europa.

Halvøen Nessebar.

Oplev Nessebar

 

 

 

Nessebar er en by, som ligger på en klipperig halvø. De smalle brostensbelagte gader rummer sjælen fra mange kongeriger. Byens 40 kirker er et must. De har en unik arkitektur, som blander den slaviske og den græske stil.

Det er aldrig kedeligt at spadsere i Nessebars gader. Alt fra souvenirs til kostbare guldsmykker kan købes i de lokale butikker. Lokale kunsthåndværkere arbejder hårdt hele vinteren for at kunne sælge deres værker om sommeren. Fra Nessebar er især kniplinger berømte for deres gode kvalitet og tilgængelige priser. Hvis man ikke er vild med orientalsk merchandise, kan udsigtens nydes fra nogle af de lokale bistroer.

Nessebars potentiale for turisme er stort. Denne romantiske bys gæster kan bo i huse fra det 18. eller 19. århundrede, der selvfølgelig alle er udstyret med moderne hjælpemidler.

Besøgende finder et væld af cafeer, pubber og restauranter. Her får man frisk fisk fanget inden for få timer. Skaldyr er en delikatesse på de fleste steder.

Nessebar er noget for enhver smag. Gamle tavernaer, moderne restauranter og pizzariaer. Nessebar har et moderne kvarter lige overfor den gamle plads. Her findes moderne hoteller og luksuriøse restauranter. På den anden side af sandklitterne nord for byen ligger feriestedet Sunny Beach, der tilbyder førsteklasses underholdning